Typecraft v2.5
Jump to: navigation, search

Difference between revisions of "Classroom talk:NTNU, LING1113 (2009) - Motion and Space"

Line 2: Line 2:
  
 
I am not happy with the following statement: "The conception of space incorporated in language is a naive one, proven to be wrong by modern physics, yet still how it is perceived by humans." We need an explanation or we need to reference + an indication that the source will provide more information.
 
I am not happy with the following statement: "The conception of space incorporated in language is a naive one, proven to be wrong by modern physics, yet still how it is perceived by humans." We need an explanation or we need to reference + an indication that the source will provide more information.
[[[User:Dorothee|Dorothee]] 12:13, 29 April 2009 (CEST)]
+
([[User:Dorothee|Dorothee]] 12:17, 29 April 2009 (CEST))
  
 
Eg har definert "coincidence" og "superiority" og brukt desse konsepta til å definere "ovenfor". Det vart desingmessig stygt, men innhaldet er greit - som eg ser det. Det, altså innhaldet, burde kanskje aukast og gjera betre etterkvart, men funker foreløpig.  
 
Eg har definert "coincidence" og "superiority" og brukt desse konsepta til å definere "ovenfor". Det vart desingmessig stygt, men innhaldet er greit - som eg ser det. Det, altså innhaldet, burde kanskje aukast og gjera betre etterkvart, men funker foreløpig.  

Revision as of 10:17, 29 April 2009

Kommentarar:

I am not happy with the following statement: "The conception of space incorporated in language is a naive one, proven to be wrong by modern physics, yet still how it is perceived by humans." We need an explanation or we need to reference + an indication that the source will provide more information. (Dorothee 12:17, 29 April 2009 (CEST))

Eg har definert "coincidence" og "superiority" og brukt desse konsepta til å definere "ovenfor". Det vart desingmessig stygt, men innhaldet er greit - som eg ser det. Det, altså innhaldet, burde kanskje aukast og gjera betre etterkvart, men funker foreløpig.

Om eg hadde bestemt, hadde vi gjort det cirka sånn (på den måten som eg har gjort "ovenfor") på alle. Det gjev ei grei og fin oversikt. Sjølvsagt er det enkelte preposisjonar som er masse verre å definere, men hovudprinsippet er det same.

Men om de meiner at mitt oppsett/min måte å gjera ting på er kjip, så får vi gjera det på ein anna måte.

Elias 21:46, 26 March 2009 (CET)

Bokliste:

Jackendoff (1985)

Leonard Talmy

Herskvits

Stephen C Levinson - 'Space in language and cognition' (2003)

Berit Gehrke - 'Ps in Motion: On semantics and syntax of P elements and motion verbs' (2008)

Arbeidsfordeling:

Torsdag 26.03 12.00-13.00 LinLab

Vi Dansar Som Robotar!

Mandag 30.03. 12.00-17.00 Biblioteket

Onsdag 01.04. 10.00-16.00 Biblioteket

Torsdag 02.04 10.00-16.00 Biblioteket

Signe har en plan:

Hey folkens,

Jeg kunne ikke sove, og da jeg lå og var en grill-kylling i al mit snør, fikk jeg en idè til hvordan vi kan lave vore semantik-wiki-project.

Jeg vil starte med at sige, at hvis dere allerede er godt igang, så vil jeg blande mig, men stole på, at vi gør det sådan som dere har gjort det fremtil nu. Jeg har ikke været på kollokvien idag, og ved derfor ikke hvordan det kjører og sådan..

Dette er bare et forslag, og dette er bare en skisse.. læs det og se hva dere synes, kanskje det er helt fjollet. Vær endelig ærlige, jeg blir ikkje jente-fornærmet om folk ikke synes det er en god idè.

Men ta og se på det, og la meg vite hva dere tenker.

Siden det er semantik, som vi skal lave projekt i, tænker jeg, at vi må tage udgangspunkt i semantikken og ikke ordenes form eller syntaktiske funktioner, når vi laver vores wiki.

Jeg foreslår, at vi tager udgangspunkt i nogle semantiske koncepter i stedet for at tage udgangspunkt i de former (ord), som vi bruger til at udtrykke disse koncepter i vores sprog.

Mit forslag er derfor, at vi har forskellige semantiske koncepter på vores wiki-side med tilhørende links. Disse semantiske koncepter er meget sandsynligt gældende for de fleste sprog, forstået på den måde, at de fleste sprog har en eller anden måde at udtrykke disse koncepter på.

Vores ting er nu at definere, hvad vi forstår ved disse koncepter (jeg har skrevet dem i listen nedenfor med understreget) og derefter hvordan disse koncepter udtrykkes på norsk.

De semantiske koncepter kunne være delt op i ’spatial concepts’ med tilhørende underkategorier i form af bevægelse:


Exteriority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Interiority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Superiority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Inferiority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Anteriority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Posteriority goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Coincidence goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Laterality goal, path, telic/atelic, stilstand, single motion, locomotion osv……

Located in a concept (forklaring af denne kategori følger længere nede.)



For eksempel (nu tager jeg den lige på dansk så ikke min word-stavekontrol går amok):

Exteriority: Præpositioner eller præpositionscomplexer som bruge i det danske sprog til at udtrykke ’exteriority’: ud, ude, udfra, udtil, udenfor, uden for, ud af, ud fra.

Nu har jeg vist de mange ’ude-ord’, disse skal selvfølgelig vises med illustrationer i form af fraser. I forbindelse med hver af disse fraser skriver man, om der er tale om en path, om der er et goal og i så fald hvilket. Fraserne kan gerne være binære par, således at vi virkelig får de fine fine meningsnuancer op.

a. Jeg kommer ud fra huset. b. Jeg kommer ud af huset.

I a. og b. er der tale om en ’path’ som fører bort fra referenceobjektet ’huset’. (’huset’ kan kaldes ’source’ tror jeg for øvrig.) Forskellen ligger i, at i a. udtrykkes ’path’ i højere grad end i b.



Men hvad nu med ’på fest’ og ’i/på fjeld’? Jo, disse kunne være en kategori for sig. (Jeg forslår at kalde denne kategori ”Located in a concept”. Dette vender jeg tilbage til længere nede.) Hvis den person, som sidder og arbejder med Coincidence er i tvivl om hvorvidt en af de fraser han/hun har som inderholder en præposition, som udtrykker Coincidence hører til i Coincidence eller i ”Located in a concept”-kategorien, så diskuterer han/hun for og imod på sin coincidence-side, og laver derefter et link der fører hen til located-in-a-concept-siden. (Personen sørger da for at kommunikere med den person, som arbejde der located-in-a-concept-siden.)


”Located in a concept” Jeg har en fornemmelse af, at hver gang man har en præposition og derefter et substantiv som tilsammen ikke denoterer en fysisk lokalitet i den mest naturlige forstand, så er vi udlændinge i tvivl om, hvilken præposition vi skal vælge.

På byen.

I bryllupp.

På fjeldet.

Inlove

Bryllupp, byen (som party-party), fjeldet (som den norske påske-aktivitet med tilhørende kvik-lunsj og påske-krim) og forelskelse er alle en form for koncepter sådan som jeg ser det. Dette gælder ikke for:

Ut av døren

Ut på gata.

I utkanten av byen.

Som alle følge en vis logik når det gælder semantisk samsvar mellem præposition og udtrykt location.


For at gøre en lang historie kort.

Mit forslag er, at

-Vi har forskellige ’space’-koncepter

-Inden for hvert space koncept viser i alle de præpositioner, som kan udtrykke denne form for location.

-Vi skriver da en masse fraser, og viser hvordan stilstand, single motion, locomotion, atelicity, telicity osv. Udtrykkes i forbindelse med denne space/location.

Hvad angår arbejdsdeling forslår jeg, at en eller to personer tager sig af hver af de understregede kategorier. Vi sørger for at maile til hinanden, hvis der er noget vi lurer på. Hvis man sender sit spørgsmål til alle, er der større chance for, at man får svar før eller siden.


Derfor så foreslår vi at folk bruker påska til å forklare hvordan vi uttrykker de semantiske konspetene i norsk. Se coincidence på samme måte som vi definere de norske preposisjonene ut ifra de semantiske konseptene. Forslag til arbeidsfordeling:

Andreas, Elias og Are (og kanskje Signe) har Typecraft-brukere som fungerer, og derfor bruker vi påska på å skrive, finslipe, glosse og generelt jobbe med layout på sida.

De som ikke har tilgang er Elin, Borelly, Karsten (og kanskje Signe), må bruke påska si på å skrive opp hvordan man definerer hvert semantiske konsept, og hvordan de realiseres i norsk språk. DISKUSJON!


Altså;

Elin tar Locations

Borelly tar Deixis

Karsten tar Events

Om Eder skulle vise sig at være misfornøjet, kan Eder føle sig ganske fri til at ytre Eders Misnøje til hinanden.

Åsså må dåkker gjør nå da, fålkens! Herre e eksamensrelevant! <3

Snakkeland:

!!!!!! Hei hei..

Jeg har ikke typecraft tilgang likevel, fordi jeg ikkje har firefox. Sitt ved min Fars mac nå, men den er jeg ikkje i nerheten av resten av påska. Så jeg tenker å glosse alt jeg glosse kan mandag når jeg er heime i trd. Så skal jeg prøve å rekke så mange danske setninger som mulig.

Om det er annet dere tenker jeg kunne gjøre, så skriv til meg på signerixberthelin@hotmail.com eller send sms på +45 26 555 740.

Gleder meg til å jobbe videre ilag med dere etter påske.


-signe


hmmm ... nå klarte jeg jo å lagre denneher melding i snakkeland til tros for at jeg ikke er på firefox, så jeg kan tydeligvis godt skrive noe lissom jeg skriver nå.

Betyr det at jeg kan skrive på wikisiden vor generelt slik at det jeg skriver blir lagret? (tilgi min uvitenhet, jeg kan ingenting med data (men jeg kan ri på heste, teller det?))

I fald jeg kan skrive generelt inne på wikisoden vor, vær snill å gi meg en arbeidsoppgave slik at jeg kan bidra. For det har jeg veldig lyst til.


see ya!

Hva om du begynner med Motion Verbs, Signe? Andreas 14:33, 10 April 2009 (CEST)

go' plan, det har jeg gjort. Kan dere se det når dere går inn på Motion Verbs?


Nå fungerer i hvert fall alle de interne linkene i artikkelen, sjøl om ikke alle avstikkerartiklene er like gode helt ennå. Særlig blant bevegelsesverbene er det noen sider som bare har et eksempel og ikke noe mer. For øvrig: se så seint jeg er våken!!! Andreas 00:46, 23 April 2009 (CEST)